FC Midtjylland – Brøndby

Hårdt nederlag!

Ekstremt hårdt nederlag. Ekstremt hårdt.  Brøndby var okay i denne kamp

FC Midtjylland – 3
Brøndby – 2

Målscorere:

Uffe Bech, Marc Dal Hende, Johan Larsson, Awer Mabil, Marc Dal Hende.

Kampen spillet på:

MCH Arena.
Antal tilskuere: 10.106!

Kommentar:

Langt hen af vejen er det her en fin kamp af Brøndby, men FC Midtjylland ved præcis hvor de skal ramme Brøndby og i denne kamp lykkedes det til perfektion for dem. Marc Dal Hende er virkeligt klam at se på, men vi må erkende at der ikke er mange der er bedre på hans plads i Superligaen. Specielt hans andet mål er bare FC Midtjylland i en nødeskal og når Anthony Jung ikke kan dække hans plads ordentligt, er Brøndby totalt solgt på den bagerste stolpe. Det kendetegner os i øjeblikket og det er, i min optik, stadig en del af strukturen der mangler.

Jeg forventer stadig at Brøndby bliver bedre end vi har set på det sidste. Der er flere tegn på at vi bevæger os langsomt i den rigtige retning, men det ændrer ikke på at det lige på nuværende tidpunkt er sørgeligt at se på. Angrebet fungere stadig – målene kommer i den rigtige ende, men hold da helt kæft hvor går de mange ind i den forkerte. Det skal der rettes op på og hurtigt. Mange snakker Zorniger fyring, men synes lige hesten skal klappes, også hvis vi ikke vinder de næste. Mon ikke der kommer en sejrs stime inden jule ferie.

Brøndbys hit:

Jeg synes det er svært at finde en helt her, hittet kunne sagtens udebliver her, men jeg synes stadig at vi har en super kaptajn. Johan Larsson får den her. Han får et mål og han er bare et godt bud på Brøndby ånden og jeg hader tanken om at han smutter sin vej til januar, men nu må vi se. Jeg har svært ved at se en der kan overtage. Ikke bare hans plads på banen, men hans plads på holdet. Jeg har en fornemmelse af at han er meget vellidt og derfor skal han lige “hittes” så meget det er muligt, så længe vi har ham

Brøndbys skidt:

Jeg er ikke i tvivl her. Jeg bliver mere og mere nervøs for det der foregår på vores venstreback position. Anthony Jung sejler og jeg er ikke stolt af at snakke om ham når det er der snakken falder i hverdagen. Jeg synes han har været skide godt for Brøndby, men han mangler niveau. Jeg tror egentlig på at han har egenskaberne til at oppe sig, men som andre på holdet, så skal han oppe sig. Jeg tror stadig på ham, men måske skal man kigge imod en erstatning, hvis han ikke forbedrer sig.

FC Midtjylland
3/5

FC Midtjylland er et rigtigt stærkt hold. De spiller imod et Brøndby hold der havde en af deres okay dage, i forhold til denne sæson, og så kører de den hjem på deres egen måde. Jeg afskyr personligt FC Midtjylland og deres måde at gøre det på, men deres styrke er der ingen tvivl om. 3 stjerner for at vinde selvom der går to ind.  

Brøndby
2.5/5

Jeg synes Brøndby spiller en okay kamp, men når man scorer to og stadig taber så er det langt fra godt nok. Jeg synes dog ikke at Brøndby taber, som hold. Jeg synes helt reelt at Anthony Jung er skyld i nederlaget og man kan se at FC Midtjylland spiller på hans svagheder. Brøndby får 2,5 fordi det ikke er holdets skyld vi taber.

Brøndby fans
4.5/5
Dommeren
3/5

Klik på knappen nedenfor for flere kampreferater.

Kampreferater

Hej Brøndby kvinde eller mand. Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.