Genk – Brøndby

Kom hjem Rønnow!

Skidt af Brøndby, men  Schwaebe er helt alene skyld i nederlagets størrelse

Genk – 5
Brøndby – 2

Målscorere:

Mbwana Samata, Leandro Trossard, Hjoertur Hermannsson, Kamil Wilczek, Mbwana Samata, Mbwana Samata, Leandro Trossard.

Kampen spillet på:

Luminus arena.
Antal tilskuere: 12.110!

Kommentar:

Der var flere Brøndby fans der jublede over at vi nu skulle møde Genk. Det lignede på papiret en modstander, som man som minimum kunne slås med til det sidste for at komme videre. Nu er første kamp spillet og lad os sige det som det er – chancen er ikke længere eksisterende. Misforstå mig ikke, jeg er den første til at æde mine ord, hvis jeg ender med at tage fejl, men slap af hvor var Genk gode. Vi kommer ikke til at holde dem fra at score selvom vore elskede hjemmebane kan gøre meget.

Genk viste sig at være et niveau eller to over Brøndby, men det har helt sikkert også noget at gøre med Brøndbys tilstand. Jeg kommer til at snakke meget om de salg vi gennemførte inden sæsonstart og i dag er ingen undtagelse. Havde vi vundet med Nørgaard, Pukki og Rønnow? Måske, men jeg tror godt vi kan være sikre på at måltavlen havde set anderledes ud. Vi scorer to på udebane over et rigtigt godt hold, så offensivt er det vel godkendt, men defensiven sejler og igen er Schwaebe usædvanligt ringe. Men en var næsten lige så ringe – dommeren.

Brøndbys hit:

Bliver det for useriøst når jeg skal til at finde et hit, når vi taber med noget nær tennis cifre? Det er lige før. Jeg synes alligevel vi kan finde et lille lys i Wilczek. Han slås for vores gule og blå farver, men i øjeblikket er det bare ikke nok til at få resultater og da slet ikke imod sådan en modstander. Kamil fik alligevel scoret et typisk Kamil mål og det er med fred i sjælen at han får Brøndbys hit i denne omgang – igen. Jeg fornemmer at det kan ske igen i de kommende uger da defensiven mangler helt i øjeblikket. Måske hans mål snart kan give sejr igen.

Brøndbys skidt:

Jeg er chokeret her. Jeg fatter ikke helt hvad der foregår. Jeg venter stadig på at Zorniger melder ud i medierne at købet af Schwaebe bare var en joke og en rigtig dårlig en af slagsen! Man må gå ud fra at Coach kender ham og har set ham brilliere da han var i Tyskland, for hvis det ikke er tilfældet rynker jeg lige diskret på næsen af vores elskede Alex. Schwaebe er exceptionelt ringe og nu kan jeg snart ikke skyde skylden på manglende kamp træning længere. Umiddelbart tror jeg fuldt og fast på at med Rønnow på mål var den her endt 2-2. Nej nej nej hvor var han dårlig. I know det konstruktive udebliver lidt her, men shit hvor var det skidt!

Genk
4/5
Brøndby
1.5/5
Brøndby fans
5/5
Dommeren
1/5

Hej Brøndby kvinde eller mand. Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.