Brøndby – Esbjerg

Shit det var skidt!

Det mest chokerende er de mange brændte chancer. Meget skidt kamp boys

Brøndby – 0
Esbjerg – 1

Målscorere:

Yuri Yakovenko,

Kampen spillet på:

Brøndby stadion.
Antal tilskuere: 13.743!

Kommentar:

Så begynder tegnene på nedgang definitivt at vise sig. Der er svaghedstegn over hele linjen og det bliver mere og mere tydeligt at salgene af Christian Nørgaard og Frederik Rønnow, samt mangel på forlængelse af Teemu Pukki kommer til at spille Brøndby et puds i denne sæson. Vi kan hurtigt blive enige om at der ikke er en af de erstatninger der er fundet, der har præsteret endnu. Klart, der skal være en tilpasningstid, men der er chokerende dårlige momenter hos dem alle. Kampen iimod Esbjerg var ingen undtagelse. 

Lad os være ærlige, det ser ikke ud som om at Schwaebe ville kunne gribe kuglen, hvis den lå sikkert i hans pung. Jeg tror på ham i fremtiden, men han koster i øjeblikket. Resten af holdet er også skidt, som samlet enhed og manglen på scorings potentiale chokerer mig. Hvordan man kan brænde så mange chancer er mig en gåde og hvis vi ikke får gang i andre end Wilczek er vi på røven når han bliver solgt. Brøndby er shaky og alle der håber på et mesterskab i år skal nok finde sig til rette med en anden og mere realistisk virkelighed.

Brøndbys hit:

Jeg kan ikke se hvordan jeg skal kunne forsvare at finde et hit fra Brøndbys hold efter denne kamp. Med nød og næppe kan den gives til Kamil Wilczek, men det er bestemt ikke fordi han var genial. Det er kun fordi han var en af de få, der kunne være hans indsats bekendt. Kamil er en fighter, men idag ramte hans målhumør bunden. Bunden af en scala, der sjældent viser røde tal, men idag er han kun Brøndbys hit fordi han ydede en indsats.

Brøndbys skidt:

Marvin Schwaebe er simpelthen en miniput sammenlignet med vores helt egen Frederik Rønnow. Rønnow reddede os når der var brug for det, med Schwaebe er det lige modsat. Rønnow gav holdet gejst i dårlige perioder, Schwaebe giver holdet det modsatte. Vores nye tyske keeper er meget langt fra kamp træning stadig og jeg tror det er en kalkuleret risiko fra Zornigers side, men han skal satme da til at tage sig sammen. Schwaebe er Brøndbys skidt efter nederlaget til Esbjerg.

Brøndby
1/5
Esbjerg
2.5/5
Brøndby fans
3.5/5
Dommeren
2.5/5

Hej Brøndby kvinde eller mand. Hvad synes du? Skriv gerne en kommentar.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.